Alt hvad du har brug for at vide om algebehandling

By | september 7, 2017

Alger og mos kan være med til at ødelægge dit tag. Selv om mange vælger at prøve på selv at rense taget, er det en god ide at få professionel hjælp – både for din egen, miljøets og dit tags skyld.

Hvis du har overvejet at få lavet algebehandling på dit tag, er det rart for dig at vide noget mere om det. For hjælper det overhovedet? Er det dyrt? Og hvor mange behandlinger skal dit tag have, for at du slipper af med de forbistrede alger og mos?

Der er i dag en lang række forskellige firmaer, der kan stå for algerens af dit tag. Det gør de primært ved, at de spuler alger og mos ned med en algerensevæske. Det er en effektiv løsning, der ikke kræver stillads eller lift, hvis du bor i et etplanshus. Hvis der er meget mos på taget, kan det være begyndt at vokse ind mellem tagsten eller tagplader. I det tilfælde er det nødvendigt at tage det af med håndkraft. Læs mere om det her.

Derfor skal du algebehandle dit tag

Små mængder af alger og mos på taget skader ikke. Men små mængder bliver til større mængder, og de kan være skadelige. For eksempel er mosset med til at holde på vandet, når det regner. Det gør, at der står vand på dit tag i længere tid af gangen, end der normalt ville gøre. Om vinteren kan det føre til, at der kommer frostsprængninger i taget, fordi der er meget vand i planterne.

Derudover kan alger og mos også møve sig ind under tagpladerne, hvis det får mulighed for det. Det kan gøre, at der kan komme vand ind under taget. Det kan være med til at ødelægge hele dit tag og betyde, at du er nødt til at få et nyt eller i hvert fald at foretage store forbedringer på det.

Taget skal typisk have en algebehandling hvert andet år. I starten kan det dog være nødvendigt, at du får en algebehandling om året i tre år for at komme de værste alger og mos til livs.

algebehandling

Sådan kan du forebygge alger og mos på dit tag

Der er selvfølgelig også noget, som du selv kan gøre for at få at forhindre, at der kommer alger og mos på dit tag. Hvis du har et meget fladt tag, vil det naturligvis være nemmere for alger og mos at vokse der. Hvis du skal have nyt tag, er det derfor en god ide, at du vælger et tag med en hældning på over 25 grader.

Har du et fladt tag, der ikke skal udskiftes lige foreløbig, er der stadig nogle ting, du kan gøre. Alger og mos opstår, fordi taget er meget vådt. Væksterne kan især godt lide at vokse i skygge og på nordvendte tage. Hvis du har et stort træ, der skygger for dit tag, kan det være en ide at fælde det. Det vil gøre, at dit tag tørrer hurtigere, når det har regnet.

Derudover er det også en god ide, at du mindst to gange om året tjekker, at dine tagrender ikke er stoppede. Få flere gode råd her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *