Spar tid og penge på børnetøj

By | november 30, 2015

Har du børn? Et eller flere? Så ved du hvor meget børnetøj der skal til igennem en hel barndom. For ikke nok med at tøjet bliver slidt, de små poder bliver ikke ved med at være små. De vokser. Og de vokser meget, og en overgang vokser de også stærkt.

Hvis vi antager at en baby måler en halv meters penge, og en voksen person er ca. 175 cm høj (bare for at tage et eksempel), så vokser et barn 1 m og 25 cm i barndommen. Fordelt over ca. 15-16 år giver det godt og vel 8 cm om året. Dog vokser børn mest fra nyfødt til 2-års alderen og mindst i puberteten.

Køb børnetøj – masser af børnetøj

Det betyder at der løber rigtigt meget børnetøj gennem dit hjem – især hvis du har flere børn. Også selvom de kan arve hvis tøjet ikke er slidt op.

Det betyder også at du bruger rigtig mange timer på at gå i butikker med dit barn – af med tøj, prøve tøj, på med tøj osv.

Køb på nettet

Stop straks med det. Der findes rigtig mange gode webshops der sælger børnetøj online. Det kan du spare meget tid på og mange penge på.

Find den billigste

For at tage det sidste først – du kan i ro og mag finde det sted der er billigst. Mange steder har de outlets, og selv webshops holder udsalg. Hvis du har nogle favoritshops, så tilmeld dig deres nyhedsbrev, så får du besked når de har fordelagtige tilbud eller udsalgsvarer.

Køb ind når det passer dig

Du sparer også tid. For du kan i ro og mag – evt. sammen med barnet – sidde hjemme i sofaen nøjagtigt på det tidspunkt det passer jer og lægge tøj i indkøbskurven og tage det op igen og lægge noget nyt i osv. De fleste webshops har størrelsesvejledninger så du har gode muligheder for at finde den rigtige størrelse.

Tøjet bliver leveret til din hoveddør eller til nærmeste postbutik. Herefter kan barnet prøve det hjemme i trygge omgivelser.

Naturligvis kan du risikere at tøjet ikke passer selvom du har brugt størrelsesvejledningerne på hjemmesiden, og så skal tøjet selvfølgelig sendes retur og byttes. Det giver lidt besvær, men ikke mere besvær end at gå fra butik til butik en regnfuld eftermiddag. Stå i kø foran prøverummet. Finde en medarbejder der kan svare på jeres spørgsmål om disse bukser findes i en mindre størrelse. Stå i kø ved kassen og så hjemad i myldretiden.

Bedre vilkår

Ydermere har du bedre vilkår når du handler på nettet end når du handler i en fysisk butik. For når du køber på nettet har du fortrydelsesret. Så hvis dit barn alligevel ikke vil have den lyserøde bluse, så kan du returnere den og få dine penge tilbage. Den ret har du ikke i en fysisk butik. Der er dog nogle butikker der yder denne service, men det er ikke din ret. Det er det på nettet. Fortrydelsesretten starter når du får varen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *