Trænger taget til tagmaling eller tagrenovering?

By | maj 3, 2016

Taget er den mest udsatte bygningsdel på din bolig og oftest også den mest synlige. Derfor er det på mange måder vigtigt, at taget altid er vedligeholdt ordentligt, så det er i tip-top stand. Med en gang tagmaling eller tagrenovering, kan du fikse de største trusler mod taget og udsætte det dyre totalskift af hele taget.

Selv om det er de færreste af os, der ser til vores tag hver dag, så er der mange gode grunde til at gøre det. For taget er nok den bygningsdel, der har den største betydning for husets tilstand. Samtidig er det den mest udsatte, når først elementerne raser, ligesom taget oftest også er mindst lige så synlig som facaden på huset.

tagarbejde

Især det sidste betyder, at taget samtidig er noget af det folk oftest reagerer på ændringer på. Det gælder også de ejendomsmæglere og valuarer, som kommunerne sender ud, når de skal udsende nye ejendomsvurderinger. Så frisker du taget op med f.eks. en gang tagmaling, vil det oftest være noget, du kan se på den næste ejendomsvurdering.

Hvordan har taget det?

På trods at den store vigtighed taget har for vores bolig, er det sjældent det, vi spekulerer mest på. Så den dag du endelig læner hovedet tilbage og kigger op på det, vil noget af det første du lægger mærke til, sikkert være et umiskendeligt grønt skær, der sidder langs alle kanter og samlinger på taget, samt måske ligefrem dækker de mere skyggefulde dele af taget fuldstændigt.

Det er alger, små en-cellede planter der kommer flyvende med vinden og sætter sig på taget. Det sker lige så snart taget er lagt og under de rette omstændigheder formerer algerne sig med raketfart, bare de får fugt og skygge nok.

Det vil sige, at algevæksten er størst på nordvendte tag- og hussider og mindst mod syd og vest. Det betyder ikke, at der slet ikke gror alger på f.eks. sydsiden af huset. Det gør der. De går bare i dvale om sommeren. Men så snart det bliver efterår igen, fortsætter de væksten og kan derfor gøre lige så stor skade der, som de kan på de andre sider af huset.

Hvordan kan alger skade taget?

Skade taget kan de! For i takt med at algerne vokser, binder de mere og mere fugt på taget. Det fremmer deres vækst yderligere og snart har algerne vokset sig så store, at andre, større vækster som f.eks. mos og ukrudt kan slå rod i dem.

Algernes egne rødder trænger ind i samlingerne mellem tagplader og tegl og er tagpladerne porøse, kan de også trænge ned i overfladen på dem. Med rødderne følger fugten. I starten betyder det ikke så meget, men mange bække små gør som bekendt en stor å. Endnu værre bliver det, når først rødderne fra mos og andre vækster også trænger ind. Disse rødder er endnu større og åbner mere op for fugten.

Allerværst bliver det dog, når først vinteren sætter ind. Her kan frosten for alvor skabe ulykker, når den ophobede fugt i alger og andre vækster fryser til is. Det kan give frostsprængninger, så tagplader og tegl går løse eller ligefrem revner.

Nu kan fugten for alvor få frit løb ind til tagkonstruktionen. Derfor går der ikke længe, for de dele af tagkonstruktionen, der får mest fugt, begynder at rådne. Samtidig opstår der et fugtigt og varmt miljø i tagrummet. Det er ideelt for sundhedsfarlige angreb af skimmelsvamp og mug.

Når stormen først får fat…

De løse eller beskadigede tagplader og tegl gør det nemmere for vinden at få fat i taget. Får stormen først blæst et tegl eller en plade af, åbnes der op for, at vinden kan hærge hele tagkonstruktionen. Med en stærk og vedvarende storm kan det nemt betyde et farvel til store dele af tagbelægningen, med omfattende vand- og nedfaldsskader på huset og omgivelserne til følge.

Få renset taget for alger

Alt denne ødelæggelse blev forårsaget af de alger, du måske ikke fik opdaget i tide eller ikke fik fjernet. Så derfor er der god grund til at få renset taget regelmæssigt for alger, inden den ophobede fugt i algerne får mulighed for at ødelægge taget. Algerensningen kan oftest klares fra jorden i løbet af nogle få timer og er som sådan ikke den store udgift.

Hvilken efterbehandling skal du give taget

Efter algerensningen bør du efterbehandle taget. For nu er det helt frit for alger og andre uheldige bevoksninger, der kan være skadelige for taget på sigt. Her har du flere forskellige muligheder, der går lige fra at imprægnere taget med et særligt vandafvisende lag over maling af taget og til en mere decideret tagrenovering.

Hvilken behandling du vælger, afhænger helt og holdent af tagets stand. Er taget sundt og raskt, kan du oftest nøjes med den vandafvisende imprægnering og er det falmet en del på grund af solens UV-stråler, kan en gang tagmaling være på sin plads.

Har taget derimod nogle mindre skader og er tagplader eller tegl begyndt at gå løs på grund af frostsprængninger og rystelser i tagkonstruktionen, er det en tagrenovering, der skal til.

Tagmaling forlænger taget levetid

tagmalingEr taget i god stand uden revner, afbrækkede hjørner eller løse plader eller tegl, kan en gang tagmaling friske gevaldigt op på taget. Det er især effektfuldt på tagplader. Her kan du vælge mellem at få malet taget i samme farve, som det allerede har, eller give det en anden farve, der måske passer bedre til den farve, der er valgt til facade og eventuelt belægning omkring huset i dag.

Tagmalingen indkapsler og beskytter samtidig tagpladerne mod solens mørnende og falmende UV-stråling og sammen med en gang imprægnering kan det forlænge levetiden på taget med op til 10-15 år.

Tagrenovering er ”det lille tagskift”

Er taget mere medtaget kan en tagrenovering være det billige alternativ til at skifte taget helt. Her tjekkes tagets stand, hvorefter det renses for alger og nødvendige småreparationer udføres. Efter endt renovering males taget og imprægneres.

tagrenovering

Derved kan du sparke udskiftningen af taget til hjørne i måske helt op til 20-25 år. Det kræver naturligvis, at du fortsat holder øje med algevæksten og regelmæssigt får fjernet algebelægningen, før den forårsager uoprettelig skade på taget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *